Nu kan du se eller gense webinaret om NSIS. Et webinar, der gør dig klogere på de udfordringer og faldgruber, der er forbundet med at leve op til NSIS-standarden - lige fra login-sikkerhed til revision.
NSIS-standarden berører alle offentlige systemer indenfor digitale identitetstjenester. Det er blandt andet indenfor sundhed, skat, domstole, borgerservice osv. og angår alle os, der skal tilgå systemerne. Standarden kræver blandt andet, at identiteter og brugere af applikationer fremover skal kunne identificeres på et af tre niveauer: Lav, betydelig eller høj.
Der er både tekniske og organisatoriske udfordringer forbundet med at leve op til standarden. Så hvad kræver det helt præcist at nå i mål med NSIS? Hvilke afdelinger skal inddrages i processerne? Og hvilke faldgruber og konsekvenser skal I være særligt opmærksomme på? Det kan du høre meget mere om ved at downloade denne optagelse af webinaret, som vi afholdt 21. januar 2021.
- Hvad NSIS er, og hvad det kræver at leve op til standarden
- Hvilke forretningsmæssige og tekniske behov jeres identitetsløsning skal understøtte
- Hvordan I kan håndtere de nye NSIS processer, f.eks. indrullering af nye brugere
- Hele revisionsprocessen, der følger i kølvandet af NSIS implementeringen
- Digitaliseringsstyrelsens krav til dokumentation mhp. revision og erklæringsafgivelse efter ISAE 3000
- De forskellige revisionskrav enten som Høj eller Betydelig
- Synergier, hvis man i forvejen har dokumenterede processer om GDPR og ISO 27001
- Hvordan revisionen og den senere godkendelse hos Digitaliseringsstyrelsen foregår
- Hvordan Globeteam kan hjælpe jer i mål
Målgruppe: Målgruppen for webinaret er beslutningstagere, ledere, konsulenter og koordinatorer indenfor forretning og digitalisering, GDPR og compliance, IT, sikkerhed, HR og Borgerservice i kommuner.
Jesper er principal hos Globeteam med særligt fokus inden for udvikling af .NET-baserede løsninger. Identitets- og adgangsstyring er en af hans spidskompetencer, og han har mange års erfaring med udvikling af brugerstyrings-løsninger til kommunerne og det offentlige.
Bjarne er udviklingskonsulent hos Globeteam og har arbejdet med udvikling af software og skræddersyede løsninger i mere end 25 år. Han har leveret innovative løsninger til en række større danske og udenlandske virksomheder i spændingsfeltet mellem (mobile) enheder, forretning, marketing og IT.
Ulf er seniorprojektleder og forretningskonsulent hos Globeteam med fokus på komplekse og kritiske IT-projekter. Hans kernekompetencer omfatter bl.a. projektledelse, IT-governance, modellering af processer og arbejdsgange, test management, datamodellering og dataprocessering.
Martin er adm. direktør og partner i REVI-IT og arbejder primært med opgaver, hvor der er lovmæssige reguleringer (persondata, GDPR, sundhedsdata etc.), og med rådgivningsopgaver inden for IT-governance. Han sidder i øvrigt med i diverse eksterne fora, herunder ISO-board for håndtering og udvikling af de internationale standarder vedr. IT, cloud, privacy mv.