Innovation, trivsel og produktivitet

Se optagelse fra webinar om Fremtidens Samarbejdsplads

Hør DFDS, arkitektfirmaet RITA arch og Globeteams bud på, hvordan man skaber en moderne og digital innovativ arbejdsplads.





placeholder

Gik du glip af webinaret om Fremtidens Samarbejdsplads, der blev afholdt d. 21. juni 2021? Så kan du se optagelsen her.

Få inspiration til, hvordan fremtidens inspirerende arbejdsplads kan se ud og få konkrete eksempler på, hvordan teknologien kan understøtte indretningen og driften af den moderne samarbejdsplads.     

Innovation i indretningen af arbejdspladser er en afgørende drivkraft bag medarbejdernes trivsel og produktivitet. Det kan man finde talrige undersøgelser og analyser, der peger i retning af.

Samtidig har fremtidens arbejdsplads fået nye dimensioner, og vi ser post Covid-19 ind i en fremtid, hvor mange danskere vil få et mere fleksibelt arbejdsliv med en blanding af hjemme- og kontorarbejde. Det betyder, at der vil blive stillet helt nye krav til, hvordan vi indretter arbejdspladsen som en attraktiv base både teknologisk, fagligt og socialt set.  

Hvordan kommer de fleksible arbejdsformer til at påvirke den måde, de fysiske arbejdspladser ser ud og fungerer i fremtiden? Hvilken betydning får det for arbejdsmiljøet, indretningen og den digitale understøttelse af kontoret som arbejdsplads? En arbejdsplads, som fortsat både skal inspirere til innovation og fremme medarbejdernes effektivitet og trivsel og tiltrække de bedste talenter og hjælpe dem med at nå deres fulde potentiale.  

Det er nogle af de spørgsmål, vi kommer med konkrete bud på.

På webinaret møder du:
Henrik Svane, der er projektansvarlig for udførelsen af DFDS’ nye hovedkontor på Marmormolen samt Anne Heinsvig fra arkitektfirmaet RITA arch, som har mange års erfaring med indretning af arbejdspladser og står bag undersøgelsen "The Future Workspace". Fra Globeteam deltager Jacob Elkjær, som dykker ned i teknologien.    

Målgruppe for webinaret:
Er du arkitekt, bygningsingeniør, Facility Manager, HR Manager, People Manager, Chief Operating Officer, Chief Technology Officer, Chief Information Officer eller Chief Executive Officer passer du perfekt til målgruppen for webinaret.

Agenda for webinaret:

Velkommen, ved Jacob Elkjær

De vigtigste krav til DFDS' nye domicil,  v/Henrik Svane, DFDS
Henrik Svane fortæller i indlægget om DFDS’ nye domicil på Marmormolen. Hvilken vision DFDS har med byggeriet og om de mange overvejelser, de har haft om kulturen, indretningen og digitalisering for at skabe ”the future workplace” for nuværende og kommende medarbejdere. En fantastisk rejse og fortælling om, hvordan en samarbejdsplads er tænkt, når medarbejderne er i centrum.

Indretning af fremtidens arbejdspladser i en verden efter covid-19,  v/Anne Heinsvig, RITA arch 
Anne Heinsvig har mange års erfaring med indretning af arbejdspladser og kommer med konkrete bud på, hvordan covid-19 vil påvirke den måde, de fysiske arbejdspladser ser ud og fungerer i fremtiden. Blandt andet med DFDS som konkret eksempel. 

Foruden Annes mange års erfaring bygger hendes indlæg på talrige undersøgelser samt resultatet af en workshop, hvor RITA arch inviterede en blanding af ledere og kreative fra forskellige brancher til en innovationsworkshop, - The future workspace - for at skabe dialog omkring de tendenser og behov de ser i arbejdslivet. Det er der kommet nogle spændende resultater ud af som Anne vil dele på webinaret.

Digital understøttelse af indretning og bæredygtig drift af moderne kontorfaciliteter,  v/Jacob Elkjær, Globeteam 
Den digitale understøttelse af DFDS’ vision om at skabe verdens bedste samarbejdsplads tager afsæt i data fra bl.a. bygningssystemer, produktivitets applikationer mm., som opsamles, struktureres, beriges på tværs og formidles til medarbejdere og ledelse i en kontekst ud fra use cases, som er frembragt i samarbejde med HR.

Jacob Elkjær giver et indblik i nogle af disse use cases, hvor dataene fx kan hjælpe medarbejderne med at:
- Booke en desk, hvor lokaletemperaturen er mest behageligt for den enkelte 
- Guide medarbejderne frem til en mulig ledig parkeringsplads eller anbefale at de tager det offentlige grundet parkeringssituationen 
- Vise, hvornår der er færrest mennesker i kantinen
- Hjælpe medarbejderne med at booke en desk, hvor der er plads til fordybelse  


placeholder

Henrik Svane - DFDS

Head of Facility Management 
Henrik Svane har gennem de seneste 10 år haft det overordnede ansvar for en lang række opgaver indenfor Facility Management i DFDS, der har i omegnen af 8.000 medarbejdere fordelt på både skibe og kontorer i 20 lande. Derudover er han projektansvarlig for udførslen af og transformationen til DFDS´ nye domicil på Marmormolen.

placeholder

Anne Heinsvig - RITA arch

Arkitekt og partner
Anne Heinsvig er specialiseret i indretning af primært arbejdspladser, og har en baggrund som arkitekt og industriel designer. Helheden i projekter, samspillet mellem rum, og menneske og den rumlige forståelse er vigtige parametre, når hun designer løsninger. Hendes indretninger designes ud fra en ambition om at skabe funktionelle, smukke og inspirerende rum, der danner de bedste rammer for trivsel og produktivitet. 

placeholder

Jacob Elkjær - Globeteam

Konsulent
Elkjær er Globeteam konsulent med ekspertise indenfor bl.a. integrationsløsninger, brug af data og kunstig intelligens samt metode og proces baseret anvendelse af data som beslutningsgrundlag. Jacob har arbejdet med netværksteknologi i mere end ti år og har tidligere været i Axcess og senest hos Conecto A/S, hvor han har drevet netværksforretningen som Cisco Business Unit Manager og Partner. 

Fakta:

38% af medarbejdere føler sig udmattede og 30% føler sig stressede, efter en hel uge med virtuelle møder.
Source: Forbes

85% af medarbejderne er ikke engagerede, når de møder ind på arbejde. Undersøgelser viser, at indretning på arbejdspladsen har direkte indflydelse på dette.
Source: Gallup

Organisationer med glade medarbejdere har 31% højere produktivitet. Omgivelserne er en vigtig kilde til jobtilfredshed.
Source: Harvard Business Review

Sandsynligheden for at millennials bliver længe i en ansættelse, er 25x større, hvis de føler, at de er på en ”cool” arbejdsplads. Source: Deloitte

Globeteam A/S | Virumgårdsvej 17A - DK-2830 Virum | Tlf.: +45 70 26 29 70 | www.globeteam.com 
Globeteam A/S | AI Innovation House - Innovation Allé 3 - DK-7100 Vejle | Tlf.: +45 70 26 29 70 | www.globeteam.com